Ebbe Skammelsøn

Folkevisen kom til Danmark i 1200-tallet. Det er en vise, man dansede til. Folkeviserne er episke viser, der typisk består af 2- eller 4-linjede strofer med enderim.
De fortæller om overklassemiljøet i middelaldersamfundet, fx om livet på herregården og om strid mellem to slægter.
De fleste stammer dog fra 1250-1300, og viserne blev først nedskrevet fra omkring 1590. Mange adelsdamer nedskrev viserne i en slags poesibog, der var formet som et hjerte, Hjertebogen.
I begyndelsen var viserne populære hos adelen, men senere bredte moden sig til den almindelige befolkning.
Viserne inddeles i
Ridderviser (adelige, herremænd og storbønder)
Trylleviser (menneskets møde med det overnaturlige)
Historiske viser (historisk kendte personer eller begivenheder)
Skæmteviser (druk, slagsmål og latterliggørelse af personer)
Kæmpeviser (helte og nordiske guder)
Ridderviser er den største meget varierede gruppe. Nogle af har rod i ældre nordisk tradition, med fokus på ære, slægt og troskab, mens andre har rod i vesteuropæisk høvisk kultur, med fokus på ridderlighed.Overordnet set skildrer de adelens og riddernes liv, og er som regel centreret omkring socialisering og forholdet til slægten, gerne fortalt gennem kærlighedsplot. De høviske viser bærer præg af tysk og fransk påvirkning. De besynger ridderlig adfærd og romantisk tilbedelse frem for kødelig. Ææærlighed er en sag mellem individer, løsrevet fra slægt. Romanviser er sene,
Trylleviser har en magtfuld naturånd som central figur, fx en trold, bjergmand, åmand, elverfolk el. lign. Det udspringer af middelalderens forestillinger om overnaturlige væseners og kræfters indgriben i menneskelivet, og er en afspejling af at naturens ødelæggende kraft var et eksistensvilkår for datidens mennesker. Tryllevisen indeholder mange overnaturlige forhold, fx gengangere, runer og hamskifte. Tema er normalt erotikken og overgangen fra barn til voksen, og fortællingen ender ofte sørgeligt fordi hovedpersonen ikke formår at træde ud af barndommen og ind i voksenlivet. I det 20. århundrede er tryllevisens overnaturlige elementer ofte tolket som psykologiske allegorier, men det er en anakronisme, da den slags kræfter var realiteter og ikke fiktion for middelalderens mennesker.
Historiske viser handler om historiske personer eller begivenheder. De historiske forhold behandles frit og er ikke nødvendigvis korrekt gengivet.
Skæmteviser der gør grin af præster og munke.
Kæmpeviser har tydelige forbindelser til eddatraditionen, og fortællingen har ofte det Dahlerup kalder et før-ridderligt tema, dvs. ikke påvirket af høviske idealer.

Kilde: EMU og Wikipedia

Opgaven er beregnet til 1 time

1) Læs introduktion og instruks grundigt.

2) Læs folkevisen Ebbe Skammelsøn

3) Svar på spørgsmålene i opgavesættet. Brug Test-feltet til dine svar.

4) Send opgaven til din lærer.

GOD FORNØJELSE!