Landbrugets rolle som milijøfaktor

ØKOLOGISK BETRAGTNING AF NATUREN

Økologi er studiet af samspillet mellem alle levende organismer og deres naturlige omgivelser. Betegnelsen økologi stammer fra det græske ord “oikos” [økos], somj betyder hus eller husholdning og “logos”, som betyder “læren om”.
Så økologi er kort sagt læren om naturens husholdning, om naturens balanceforhold. I økologien er der flere begreber, vi skal have styr på, først og fremmest disse:

Miljø forstået som de levende organismers omgivelser, både de fysiske ikke-levende såsom vand, luft, lufttryk, temperatur, klima, kemiske stoffer osv., og de levende omgivelser, såsom andre organismer, f.eks. byttedyr eller rovdyr, væsener, der er symbiose med, osv.

Symbiose, der er et tæt samvirke mellem to forskellige arter, og som er til gensidig fordel for begge arter, såsom forholdet menneske-hund, myre-bladlus, rovfisk-tandrenserfisk, osv.

Parasitisme er det modsatte, for her er det kun den ene af de forbundne arter, der har fordel af “samvirket”, og det endda på den anden arts bekost, såsom lus-menneske, snyltehveps-sommerfuglelarve, gøg-sangfugle, osv.

Biosfæren er det livnærende lag rundt om, på, over og under Jorden. Dette lag af liv strækker sig ned i vulkanernes indre (bakterier), ned i de dybeste oceangrave og langt op i atmosfæren; men sammenlagt er laget kun 20-35 km, som en tynd hinde af liv på en ellers gold klode. Alle dele af biosfæren er kædet sammen af klimabiologiske processer og af stadige næringsstofkredsløb.

Økosystem er betegnelsen for et biotisk samfund og dets levested. I økologien er biosfæren altid opdelt i mindre enheder, som hver især beskrives som et økosystem. Et økosystem kan være alt fra en rådden træstamme til en stor sø eller ørken. Hvert økosystem består af et samfund af levende organismer og de omgivelser, disse lever i.

Biotisk samfund er næste trin, en samling af levende organismer, som findes i det samme område. Mere præcist:
Et biotisk samfund består af levende organismer, som holder til indenfor det samme område, den samme habitat. Nogle biotiske samfund består kun af nogle få arter, mens andre kan indeholde flere hundrede forskellige arter. De enkelte arter indgår som elementer i et fødenet, en fødekæde, hvor hver enkelt art ofte er afhængig af adskillige andre for at kunne overleve. Grupper af individer hos den enkelte art danner adskilte bestande, såkaldte populationer.

Habitat er således betegnelsen for en arts eller et samfunds levested. Et bestemt område, hvor de pågældende dyr eller planter kan trives. Enkelte arter, såsom en række myrer, rotter og mennesker, kan trives i mange meget forskellige habitater, mens de fleste arter er bundet til et enkelt eller nogle få habitater. De arter, der kan trives mange steder og derfor har store omstillingsevner og mange iboende reserver, kaldes generalister (og her er mennesket den mest succesrige af alle), mens de arter, der kun trives i meget specielle og særprægede omgivelser, kaldes specialister. En udpræget specialist er den store panda, som kun kan leve i bambusskove i Central- og Sydøstasien og derfor er truet med udryddelse.

Population er betegnelsen for den givne mængde individer af en art indenfor en habitat, et leveområde. Man kan således sige, at der i den bestemte myretue ved skovstien er netop 400.000 individer af rød skovmyre i populationen, mens der i Løgumkloster er netop 2.300 individer af arten homo sapiens sapiens (nutidsmennesket) i populationen.

Økologisk niche beskriver en organismes rolle i dens omgivelser. Økologisk niche bestemmes som den måde, hvorpå en bestemt organisme udnytter omgivelserne, for eksempel med hensyn til fødeforsyning, ressourcer, redesteder, osv. To arter kan aldrig have fuldstændig samme niche. Hvis det var tilfældet, ville den ene med tiden udkonkurrere den anden, idet udviklingen kun giver plads til de bedst egnede. Vi må forestille os, at Cro Magnon, vore homo sapiens sapiens forfædre på netop denne måde udkonkurrerede Neanderthalmennesket, homo sapiens neanderthalis, fordi de to beslægtede menneskearter havde samme niche, og fordi Cro Magnons større hjernekapacitet og bedre tænkeevne var et stærkere overlevelseskort end Neanderthalmenneskets stærkere muskler og bedre hukommelseskraft. Den logiske tænkeevne og dermed evnen til at organisere og improvisere vandt således over langt flere kræfter og bedre evner til at drømme og huske.

Denne opgave er beregnet til 2 timer.

1. Læs introduktionen til opgaven her på skærmen.

2. Læs alle tekstfiler(mangler) grundigt igennem. Du kan eventuelt udprint dem og gemme dem i dit arbejdsringbind.

3. Åbn feltet Test og løs flervalgsprøven.

4. Send opgaven til din lærer.

GOD FORNØJELSE!