USA indi i 2. verdenskrig

Eksamenstræning 1 points

Japans ekspansion og Stillehavskrigen

Siden 1937 havde det industrialiserede, men råstoffattige Japan ført en brutal krig mod Kina (se kinesisk-japanske krige) og frem til 1941 besat store dele af landet, inklusive hovedstaden Nanjing. I 1939 tabte japanerne et større grænseslag i Manchuriet mod Sovjetunionen og rettede derefter sin videre ekspansion mod syd for at undgå yderligere konflikt med dette land, med hvilket de i april 1941 indgik en ikke-angrebs-traktat. I løbet af 1940-41 erobredes Fransk Indokina; det udløste økonomiske sanktioner fra områdets store kolonimagter, Storbritannien og Holland, samt fra USA, der kontrollerede Filippinerne.

Presset af olieembargoen forberedte Japan krig imod Storbritannien og Holland og forsøgte at forhindre amerikansk engagement i de kommende fjendtligheder. Da forsøget på at opnå en aftale med USA imidlertid slog fejl, besluttede Japans militærregering at angribe både Storbritannien, Holland og USA i Østasien og Stillehavsområdet. Den 7.12.1941 foretog Japan et overraskelsesangreb på den amerikanske flådebase Pearl Harbor på Hawaii og satte en stor del af den amerikanske Stillehavsflåde ud af spillet.

Dagen efter erklærede USA Japan krig, og den 11/12 erklærede Japans allierede, Tyskland og Italien, USA krig. Hermed var krigen for alvor blevet global. Aksemagterne Tyskland, Japan og Italien samt deres allierede stod over for den verdensomspændende alliance, der med Storbritannien, Sovjetunionen og USA i spidsen til sidst bestod af ca. 50 stater, af hvilke nogle, fx Argentina og Danmark, dog først tilsluttede sig i verdenskrigens allersidste måneder.

Mens den tyske storoffensiv i Rusland kørte fast i slutningen af 1941, havde Japans militære offensiv hastigt skaffet landet kontrol over store områder som Thailand, Malaya, Burma, Singapore, Guam, Hongkong og en del af Filippinerne. I 1942 fortsatte den japanske ekspansion med erobringen af store dele af Hollandsk Indien (nuv. Indonesien) og Ny Guinea og truede dermed de britiske besiddelser Indien, Australien og New Zealand.

I sommeren 1942 beherskede japanerne et kæmpeområde med over 450 mio. indbyggere og vigtige økonomiske resurser. Herefter gik de over til en defensiv strategi for at sikre og forsvare det japanske imperium mod amerikanske og britiske angreb.

Efter Slaget ved Midway i juni 1942, hvor amerikanerne tilføjede japanerne et alvorligt nederlag, indtraf en vending i Stillehavskrigen, og USA indledte en offensiv efter en strategi, der gennem erobring af ø efter ø skulle føre dem stadig tættere på det japanske rige; de blodige slag på og ved Guadalcanal i Salomonøerne i 1942-43 var denne krigsfases begyndelse. På det asiatiske fastland indledte britiske styrker omtrent samtidig en landoffensiv ind i Burma.

Opgaven er beregnet til 3 timer.

  1. Du skal igennem selvstudie finde ud af hvorfor USA ikke gik ind i krigen i Europa fra dens udbrud?
  2. Hvad var grundende så til at de gik ind i krigen?
  3. Hvordan hjalp USA England før og under krigen?
  4. Besvar spørgsmålene i FIL 4
  5. Du kan tage udgangspunkt i de to film klip som er i FIL 1 og 2 eller du kan finde indfoirmationen andre steder på nettet.
  6. Snak med din lærer om dine besvarelser.
  7. Send Point.

Submit Your Answer

Please log in as a student to submit your answer.