1857 Født i Asserballe sogn, Als
1875-1877 Studier v. Kbh.s Universitet
1877– Journalist, kritiker, sceneinstruktør, oplæser og skønlitterær forfatter
1879 Debut: Du og jeg, Hverdagskampe
1912 Død Ogden City, Utah, USA
Herman Bang kom fra en konservativ slægt, der var dybt forankret i Guldalderens romantiske og religiøse forestillinger; men allerede som ganske ung forlod han sin families livsholdning og tilsluttede sig det nye naturvidenskabeligt baserede litteratur- og menneskesyn, som kritikeren Georg Brandes (1842-1927) og hans moderne gennembrudsmænd havde lanceret herhjemme fra 1870’ernes begyndelse som “naturalisme” og “realisme”.
Med sin konservative baggrund kom han dog aldrig til at tilhøre Brandesfløjen, der op gennem 1870’erne havde løbet storm mod de herskende kristelig-romantiske livsværdier med en radikal problemdebat i litteratur og presse, der skulle frigøre individet fra dets åndelige og sociale lænker og fremme et samfundsliv bygget op på humanitet i stedet for på religion.
Men da Herman Bang omkring begyndelsen af 1880’erne debuterede som litteraturkritiker og moderne forfatter, var denne kulturradikale offensiv allerede godt på vej til at have nået sine mål. I hvert fald havde både det gamle livssyn og den efterromantiske, såkaldt “idealistiske” litteratur nu tabt mærkbart terræn, og da vejen således i vid udstrækning var banet for det, han havde at sige, følte han sig ikke stillet i nogen egentlig kampsituation. Derfor kunne han i højere grad end Brandes og gennembrudsforfatterne stille skarpt på den franske naturalismes krav til den nye digtning om at foretrække objektiv iagttagelse og virkelighedsgengivelse for ideologisk forkyndelse og politisk tendens. Den moderne digter burde snarere forsvinde bag sit billede og lade det tale for sig selv. En sådan fremgangsmåde skulle befri læseren for forfatterens pegepind, så han kunne vurdere frit og drage sine egne konklusioner.
Der var imidlertid også nogle mere personlige grunde til, at Herman Bang blev naturalismens advokat. Allerede i sin tidligste ungdom var han blevet klar over, at der ventede ham en såre problemfyldt tilværelse som homoseksuel paria i det bigotte og snæversynede samfund, han levede i. Derfor var det nærliggende for ham at befri sig fra sin barndomsverdens etisk-religiøse tilværelsesfortolkning og gribe fat i en moderne, videnskabeligt underbygget livsanskuelse, der kunne nedtone hans skyldfølelser og selvanklager ved at forklare ham, at hans væsen og adfærd var formet af nedarvede anlæg og miljøets uundgåelige påvirkninger.
Alligevel kom han i modsætning til Georg Brandes aldrig til at se naturalismen som en vej til menneskelig frigørelse. Nok gjorde det moderne positivistiske livssyn det lettere for ham at bære omgivelsernes moralske forargelse, men samtidig stillede det ham ind under strenge naturloves magt, som han havde stærke private årsager til at føle sig tynget af: Hans barndom havde været mærket af svære angstfølelser omkring sjælelig sygdom og mulig degeneration i den nære familie, og driftslivets fatale herredømme over den menneskelige adfærd kendte han kun alt for godt fra sin egen foragtede seksuelle disposition.
Den udvejsløse determinisme, han således som ganske ung gjorde til sin naturalisme, holdt han fast ved gennem hele sit liv. Den udløste det resignerede sortsyn, der skulle komme til at præge forfatterskabet fra først til sidst og udgøre grundstemningen i næsten alle dets værker.
Kilde: [adl.dk]
Opgaven er beregnet til 1 time
1) Læs introduktion og instruks grundigt.
2) Følg linket (Fil 1), klik på “Vild med dansk 9” og log på med UNI-login.
3) Klik på “Den utrolige fortæller” og derefter på “Analyseværksted: novelle.”
4) Læs novellen.
5) Brug de analyseredskaber som hjemmesiden stiller til rådighed.
6) Udskriv dine opgaver eller kopier dem ind i Test-feltet.
7) Send opgaven til din lærer.
GOD FORNØJELSE!