Mens dit DNA rummer informationer om alle dine arvelige egenskaber, kan man lidt forenklet sige, at et gen rummer en enkelt information, der er forbundet med en enkelt eller en særlig type af egenskaber. Mere præcist rummer DNA’et opskriften på, hvilke typer af proteiner en organisme kan producere, mens et gen er et stykke af DNA-strengen, der rummer opskriften på eller koder for et enkelt protein.
Vigtige proteintyper Af vigtige proteintyper kan nævnes muskelfibre, hormoner og enzymer. Proteiner er centrale i alle levende organismer. De fungerer som byggesten i dine muskler, negle og hår, og de styrer og indgår i stort set alle processer i kroppen. Dermed er proteinerne afgørende for, hvordan du fungerer, og for hvilke egenskaber du udvikler. Det er for eksempel proteiner, der nedbryder den mad, du spiste i morges, og proteiner der sender signaler mellem dine hjerneceller og dermed bestemmer, hvordan din hjerne fungerer.
Proteiner er opbygget af godt 20 forskellige elementer kaldet aminosyrer, der sidder sammen i lange kæder. Nogle proteiner er ganske små og består kun af 50 til 100 aminosyrer, mens andre proteiner består af flere tusind aminosyrer. Det der bestemmer et proteins funktion er rækkefølgen af aminosyrer. Og det der bestemmer rækkefølgen af aminosyrer er rækkefølgen af baser i et givent gen. Generne er således ikke selv “aktive” i cellen. De udøver deres funktion ved, at rækkefølgen af baser i DNA’et oversættes til protein. På den måde kan proteinerne siges at være bindeleddet mellem dine gener og dine egenskaber. Generne rummer informationerne om, hvilke opgaver der kan udføres, men det er proteinerne, der udfører opgaverne. Når en celle skal til at lave et protein “ for eksempel et væksthormon “ laves der først en form for kopi af DNA-koden for væksthormon-genet. Denne kopi fungerer som en slags budbringer, der bringer information fra DNA’et i kernen ud i cellen til det maskineri, der laver proteinet. Her bliver aminosyrerne så sat sammen efter anvisninger fra kopien og danner væksthormon.
Tusindvis af gener Menneskets DNA indeholder mellem 30.000 og 40.000 gener, der ligger med større eller mindre mellemrum på DNA-strengen. Da rækkefølgen af baser i et gen på den måde bestemmer, hvordan proteinet kommer til at se ud, kan det ændre proteinet radikalt, hvis blot en enkelt base ændres. Mange af de stoffer, der betragtes som farlige, er netop farlige, fordi de forårsager DNA-mutationer “ det vil sige ændringer af baserækkefølgen. Det gælder blandt andet for mange kræftfremkaldende stoffer. I de fleste tilfælde har vi imidlertid to kopier af hvert gen, og det betyder, at der skal en mutation til i begge gener, før det får betydning for organismens funktion.
Opgaven er beregnet til 2 timer.
1) Læs introduktion og instruks grundigt.
2) Skimt teksten igennem (Cellen – livets byggesten).
3) Løs opgaverne Hvad indeholder gener – Genernes information – Genernes betydning – DNA muterer – Tjek viden om cellen.
Brug teksten i Fil 1 for at finde svarene. Udskriv opgavesættene eller skriv dine besvarelser i Test-feltet. 4) Send opgaven og dine besvarelser til din lærer.