Alt levende består af celler, dog med virus som eneste undtagelse. Virus befinder sig på overgangsstadiet mellem ikke-levende og levende biologiske væsener. Et virus består nemlig af en pakke af kemiske forbindelser, som inficerer levende organismer. Et virus består af en beskyttende kappe af protein, der omslutter et langt nukleinsyremolekyle. Vira er meget mindre end celler. De er sædvanligvis ikke klassificeret som levende organismer, da de ikke kan vokse og formere sig af sig selv, men er afhængige af en levende værtscelle, hvori de kan kopiere sig selv. De levende celler er de små enheder, som alle levende organismer er bygget af. Nogle organismer består blot af en enkelt celle, mens andre, for eksempel et menneske, rummer flere tusinde milliarder celler. Den enkelte celle optager energi, som bruges til vækst, arbejde og formering. Der skelnes mellem dyreceller og planteceller. De levende celler optræder i levende væsener, som kan grupperes i et af disse fem naturriger:
MONERA-RIGET: Monera er encellede mikroskopiske organismer uden cellekerne. Disse væsener er bakterier og cyanobakterier. Monera var de første livsformer, som udvikledes på Jorden. Der kendes 4000 beskrevne arter.
PROTIST-RIGET: Protisterne kan være både éncellede eller få cellede organismer. Der er dyrelignende former, som kaldes protozoer, og plantelignende former, som kaldes alger. Der kendes 50.000 beskrevne arter.
SVAMPE-RIGET: Svampene minder om planter, men regnes nu for et selvstændigt naturrige, fungis. De har hverken blade eller grønkorn og kan altså ikke foretage fotosyntese. I stedet lever de som snyltere og omsættere på døde eller levende væv. Der kendes omkring 100.000 beskrevne arter.
PLANTE-RIGET: Planterne er en stor gruppe af flercellede organismer, som danner deres egen næring gennem fotosyntesen, hvorunder solens energi og uorganiske mineraler, salte og vand samt kuldioxid omdannes til organisk stof og oxygen (ilt). Der er arter, som danner blomster og sætter frø, og mere simple former såsom sporeplanter og karsporeplanter, der ikke danner blomster eller sætter frø. Videnskaben skelner for frøplanternes vedkommende mellem nøgenfrøede og dækfrøede planter. Den sidste gruppe kan igen opdeles i enkimbladede og tokimbladede. Planteriget omfatter mere end 400.000 beskrevne arter.
DYRE-RIGET: Dyrene er flercellede organismer, som har bevægelsesevne, og som alle er afhængige af anden organisk føde for at optage næring og leve. Der skelnes ofte mellem planteædere, kødædere og altædere (både plante- og kødædende, såsom rotter, chimpanser og mennesker). 97 % af alle dyr er hvirvelløse og ofte forholdsvis små, mens hvirveldyrene, der ofte er store og i en række tilfælde har udviklet gigantiske former, kun udgør 3 % af de i alt 1 million beskrevne dyrearter.
Denne opgave er beregnet til 2 timer.
1. Læs introduktionen til opgaven her på skærmen.
2. Læs teorien i Formering hos prokaryoter grundigt igennem. Du kan eventuelt printe teksten.
3. Læs om osmose og osmotisk tryk i Molekylebevægelse.
4. Udprint Livets kemi 3 og gennemfør eksperimenterne i laboratoriet sammen med din lærer. 5. Husk at udfylde forsøgsjournal for hvert forsøg.
GOD FORNØJELSE!