Karen Blixen – Den store skænbnevæverske (essay)

Forfatterskabet

Karen Blixens fortællinger og eventyr følger en traditionel stil af storytelling, og de fleste finder sted på baggrund af det 19. århundrede eller tidligere år. Om sin bevidst gammeldags stil nævnte Karen Blixen i flere interviews, at hun ønskede at udtrykke en ånd om mod og skæbne, der ikke længere findes i moderne tid. Desuden er Karen Blixens fortællinger og eventyr intellektuelle og intertekstuelle med hensyn til verdenslitteraturen, ligesom mange af hendes ideer kan spores tilbage til romantikken.

Da Karen Blixen først påbegyndte sit forfatterskab i 50 års alderen, kan hendes fortællingers univers siges at have været fuldført og veletableret ved forfatterskabets begyndelse. Derfor er forfatterskabet også uden de almindelige nybrud og faser som optræder hos andre digtere og forfattere, der indleder deres forfatterskab tidligt i ungdommen – f.eks. Nikolaj Gogol og Jens August Schade. Dog har værket Gengældensens Veje som det eneste af Karen Blixens værker karakter af introspektiv kriminalroman. Dette værk har Karen Blixen da også – vel at mærke efter afsløringen af forfatteren bag pseudonymet Pierre Andrézel – betegnet som sit forfatterskabets illegitime barn.

Hendes skriftlige arbejde i det meste af 1940’erne og 1950’erne bestod af eventyr i storytelling traditionen. Den mest berømte er fortællingen Babettes gæstebud om en kvindelig kok, der bruger hele sin titusinde-franc store lotteripræmie til at forberede et spektakulært gourmetmåltid. Denne udødelige historie er blevet tilpasset til biograflærredet i 1968 af Gabriel Axel – en stor beundrer af Karen Blixens liv og litteratur.

Karen Blixen udgav først sine bøger på engelsk og oversatte dem derefter selv til sit danske modersmål. Kritikere beskriver hendes engelsk som havende usædvanlig skønhed, skrevet med stor dygtighed og præcision. Som forfatter vedholdt hun sit offentlige image som en karismatisk, mystisk, gammel baronesse med et indsigtsfuldt tredje øje og etablerede sig som en inspirerende figur i dansk kultur og åndsliv.

I 1950’erne var Karen Blixen i flere år kandidat til Nobelprisen i litteratur, og i 1957 skulle hun således have været meget tæt på tildelingen, som imidlertid ikke blev til noget. Da Ernest Hemingway i 1954 modtog Nobelprisen, sagde han, at han godt kunne have ventet, til Isak Dinesen havde modtaget prisen. Karen Blixen takkede ham efterfølgende for hans ord i et brev af 1. november 1954.

Opaven er normeret til 1 time.

1) Læs en af Karen Blixens mest berømte essays “Den store Skæbnevæverske”.

2) Diskuter med resten af din klasse hvad essayet indeholder. Hvad siger den om Karen Blixens
personlige liv?

3) Send opgaven til din lærer.

GOD FORNØJELSE!