Submit Your Answer
Please log in as a student to submit your answer.
Scherfig skrev 7 romaner, hvoraf én, Skorpionen, udkom i mere end 20 lande. Men han udtrykte sig også på anden vis. Nævnes kan rejseskildringen fra Kirgisistan, der ser verden gennem et helt andet filter end det, mange kender fra hans romaner. Derimod er hans noveller om USA voldsomt satiriske og af samme årsag væsentlig mere læseværdige. De blev til efter en rejse til staterne i 1929“30, der prægede ham for resten af livet og gav næring til hans sociale indignation.
Ved siden af sit arbejde som forfatter udtrykte Scherfig sig også visuelt. Maleri var egentlig hans oprindelige udtryksform, men en øjensygdom, der nedsatte hans syn til ca. 2%, gjorde “ ifølge ham selv “ at skriveriet blev opprioriteret. Scherfig er dog også meget anerkendt for sine malerier.
I slutningen af 1920’erne malede han bl.a. kubistisk, og debuterede som maler i 1928 på Kunstnernes Efterårsudstilling med fire kubistiske malerier, men han er absolut mest kendt for sine litografier, som idylliserer junglens dyr på en måde, der af nogle kaldes naivistisk “ en kategorisering han ikke selv så nogen mening i.
I grel modsætning hertil står hans essays, f.eks. Naturens uorden, samt Teodor Amsteds møde med naturen i Den forsvundne fuldmægtig. Her skildres naturen som kaotisk, vild og urimelig. Man er tilbøjelig til på denne baggrund at se Scherfigs kommunistiske idealer om et samfund, hvor den økonomiske frihed tøjles, og de svage beskyttes mod alles kamp mod alle.
Scherfig var en meget begavet forfatter, når det gælder skildringen af det samfund, han selv befandt sig i og kendte, men samtidig mærkeligt uvidende, når det gælder skildringen af Sovjetunionen. Der findes en lille portrætfilm fra 1970’erne, hvor han, måske, indirekte indrømmer dette som et fejltrin.
Kilde: [da.wikipedia.org]
Opgaven er beregnet til 1 time
1) Læs introduktion og instruks grundigt.
2) Betragt maleriet
3) Lav en analyse af maleriet. Brug analyseskemaet (Fil 2) og tillægget (Fil 3).
4) Skriv dine svar ind i Test-feltet.
5) Send opgaven til din lærer.
GOD FORNØJELSE!
Please log in as a student to submit your answer.